Dansk Metal afdeling 7:
En Historie om Kamp og Solidaritet
Dansk Metal afdeling 7, med rødder i Smede og Maskinarbejdernes Fagforening i DSB, kan belyse en lang og stolt historie præget af kamp for bedre vilkår for sine medlemmer. Gennem mere end et århundrede har afdelingen stået stærkt i solidaritet med sine medlemmer og kæmpet for retfærdige lønninger, sikre arbejdsmiljøer og trygge arbejdsvilkår.
​
Fra Smede og Maskinarbejdernes Fagforening til Afdeling 7:
I juni 1896 tog en gruppe smede og maskinarbejdere fra afdeling 1 et initiativ. De dannede Klub 27, en forening med fokus på at forbedre medlemmernes løn- og arbejdsvilkår. I 1901 opnåede de anerkendelse som selvstændig afdeling under navnet "Smede og Maskinarbejdernes Fagforening i DSB". Officielt startede afdeling 7 sin rejse den 1. oktober 1901.
​
Kampen for bedre vilkår:
Gennem årene har afdeling 7 stået i frontlinjen for at kæmpe for bedre vilkår for sine medlemmer. De organiserede strejker og demonstrationer, forhandlede med DSB-ledelsen og arbejdede politisk for at forbedre lovgivningen på arbejdsmarkedet. Deres indsats har resulteret i kortere arbejdsdage, højere lønninger, forbedrede sikkerhedsstandarder og en stærkere social sikring for medlemmerne.
​
Samarbejde og konflikter med FO-DSB:
I 1908 blev Dansk Smede og Maskinarbejderforbund (FO-DSB) stiftet, og afdeling 7 blev en del af forbundet. Samarbejdet handlede om at styrke smede og maskinarbejderes position på tværs af landet. Men samarbejdet var ikke uden udfordringer.
I 1924 besluttede afdeling 7 at melde sig ud af FO-DSB på grund af uenigheder om forhandlingsstrategi og ressourcefordeling. De var utilfredse med FO-DSBs fokus på akkordarbejde, som de mente ikke tog hensyn til de specifikke udfordringer for DSB-ansatte.
Efter en periode udenfor FO-DSB vendte afdeling 7 tilbage i 1928. Uenighederne blussede dog op igen i 1930'erne, men parterne formåede at finde løsninger gennem forhandlinger.
​
Krisen i 1930'erne og dens indvirkning:
Krisen i 1930'erne ramte Danmark hårdt, og afdeling 7s medlemmer var ikke immune. Arbejdsløsheden steg drastisk, og lønningerne blev presset ned. Afdelingen kæmpede for at beskytte sine medlemmer mod nedskæringer og fyringer, og for at sikre at de bevarede en vis grad af social sikring.
​
Krisen skabte også spændinger i FO-DSB. Forbundet var under pres fra både arbejdsgivere og regeringen, og det var vanskeligt at opnå forbedringer i arbejdsvilkårene. Afdeling 7 kritiserede FO-DSBs kompromisstrategi og argumenterede for en mere konfronterende tilgang.
Efterkrigstiden og velfærdsstaten:
Efter Anden Verdenskrig oplevede Danmark en periode med velfærd og vækst. Dette var en positiv tid for afdeling 7 og dens medlemmer. Lønningerne steg, arbejdstiden blev kortere, og velfærdsstaten blev udvidet med nye sociale sikkerhedsnet.
​
Afdeling 7 spillede en aktiv rolle i opbygningen af velfærdsstaten. De deltog i overenskomstforhandlinger, kæmpede for bedre arbejdsmiljøer og støttede politiske initiativer, der sigtede mod at forbedre vilkårene for alle danskere.
Historiske fikspunkter for Dansk Metal afdeling 7
1847:
-
Den første jernbanestrækning i Danmark åbnes mellem København og Roskilde. Denne begivenhed markerer begyndelsen på jernbanens æra i Danmark og skaber et øget behov for smede og maskinarbejdere, som afdeling 7 senere vil repræsentere.
1896:
-
Smede og Maskinarbejdernes Fagforening i DSB grundlægges. Denne begivenhed markerer den officielle start på afdeling 7s historie og kampen for bedre vilkår for jernbanearbejdere.
1901:
-
Afdeling 7 bliver en selvstændig afdeling under Dansk Smede og Maskinarbejderforbund (FO-DSB). Dette skridt giver afdelingen mere autonomi og styrker dens position i forhold til at forhandle på vegne af sine medlemmer.
1924:
-
Afdeling 7 melder sig ud af FO-DSB på grund af uenigheder om forhandlingsstrategi og ressourcefordeling. Denne konflikt belyser de interne udfordringer, som fagforeninger kan stå over for i forhold til at balancere forskellige interesser.
1928:
-
Afdeling 7 vender tilbage til FO-DSB. Denne beslutning viser, at parterne formåede at finde en løsning på de tidligere uenigheder og genoprette samarbejdet.
1930'erne:
-
Krisen i 1930'erne rammer Danmark hårdt, og afdeling 7 kæmper for at beskytte sine medlemmer mod nedskæringer og fyringer. Denne periode illustrerer afdelingens rolle i at støtte sine medlemmer i tider med økonomisk modgang.
1945-1970:
-
Efterkrigstiden er en periode med vækst og velfærd for Danmark. Afdeling 7 spiller en aktiv rolle i opbygningen af velfærdsstaten og bidrager til at forbedre de sociale vilkår for sine medlemmer.
2007:
-
Dansk Metal omstrukturering: Fra 10 til en enhed - Besluttet på generalforsamling i 2007 tog Dansk Metal en betydelig beslutning om at effektivisere strukturen ved at sammenlægge 10 afdelinger til én enkelt enhed. Denne omorganisering, der blev vedtaget på en generalforsamling. dette resulterede i lukningen af afdeling 7. I dag videreføres en del af afdeling 7's aktiviteter i form af Seniorklubben, der samarbejder med FO seniorklubben for at tilbyde sociale arrangementer, aktiviteter og netværksmuligheder for pensionerede og efterlønsmodtagere fra Dansk Metal og FO
Medlemstal gennem tiderne
Historie:
DSB's værkstedsklubber har en lang og rig historie, der strækker sig tilbage til 1897. De tjente som et vigtigt samlingspunkt for medarbejdere, der var beskæftiget i DSB's forskellige værksteder. Klubberne tilbød en platform for socialt samvær, faglig udvikling og interessevaretagelse. De spillede også en vigtig rolle i at fremme solidaritet og fællesskabsfølelse blandt medlemmerne.
Oversigt over værkstedsklubber:
For at give en bedre forståelse af de forskellige klubber, er de inddelt i kategorier baseret på deres tilhørsforhold:
Centralværkstedet:
Klub 1 - Drejerværkstedet (1897): Den ældste klub i DSB, stiftet af drejere i Centralværkstedet.
Klub 2 - Elektrisk Værksted (1902): For elektrikere i Centralværkstedet.
Klub 5 - Kedelværkstedet (1911): Tilsluttet kedelværkstedet og omfattede smede, blikkenslagere og pladesmede.
Klub 6 - Drejerværkstedet i Vognværkstedet (1911): For drejere i vognværkstedet.
Klub 7 - Lokomotivværkstedet (1911): Omfattede alle medarbejdere i lokomotivværkstedet.
Klub 8 - Vognværkstedet (1912): For medarbejdere i vognværkstedet, inklusive pladesmede.
Klub 496 - Træværkstedet (1976): Stiftet ved fusionen af Dansk Metal og Karetmagerforbundet, repræsenterede træværkstederne.
Godsbanegårdens Remise:
Klub 3 - Remise og depoter (1915): Omfattede remisearbejdere og depoter i Københavnsområdet.
Klub 3a - Østerport Remise (1931): En underafdeling af Klub 3 med fokus på Østerport Remise.
Klub 3b - Lyntogsremisen Helgoland (1956): Tilsluttet Lyntogsremisen Helgoland.
S-tog:
Klub 32 - S-togsdepot ved Dybbolsbro (1936): For medarbejdere i S-togsdepotet ved Dybbolsbro.
Klub 213 - S-togsværkstedet i Taastrup (1974): Omfattede S-togsværkstedet i Taastrup.
Klub 264 - Nye S-tog (1997): Tilsluttet værkstederne for de nye S-tog.
Klub 550 blev stiftet d. 29. december 1968 - Klubben blev d. 26. oktober 1988 til en fællesklub for Depotværksted mellem DEF og Metal afd 7.
Andre:
Klub 102 - Signaltjenesten i Valby (1951): For medlemmer af Signaltjenesten i Valby.
Klub 136 - Telegrafhåndværkerne (1936): Oprindeligt en selvstændig klub, senere fusioneret med Klub 301.
Klub 146 - Automekanikerne (1946): For automekanikere i Lastbilværkstedet i Vasbygade.
Klub 151 - Tele- og signaltjenestens værksted i Vanløse (1962): Omfattede medarbejdere i værkstederne i Vanløse og signaltjenestens strækningsarbejde.
Klub 196 - Vognopsynene i København (1936): For vognopsyn i Københavnsområdet.
Klub 202 - Omformerstationer (1949)
Nogle klubber har ændret nummer eller navn i løbet af deres tid. Visse klubber er blevet sammenlagt med andre og andre er lukket​